Urtesalt

FORÅRSSALT (april-maj)

Når foråret begynder, så pibler det frem med forskellige urter, og mange af dem er fortræffelige i urtesalt.

VELEGNEDE PLANTER OG URTER TIL KRYDDERSALT

Krydderurter er bedst at plukke om formiddagen, der smager de bedst. De smager fint indtil ud på eftermiddagen, men om aftenen er de ikke særlig smagfulde.

Den første urt, jeg bemærker, er løgkarse. Den smager dejligt af en blanding af løg og karse, som navnet sjovt nok antyder. Løgkarsen er toårig, og i det første leveår er planten lille med store runde blade. I løbet af det andet år løber den i stok og blomstrer med små hvide, smukke blomster. De har en meget fin smag og er velegnede både til pynt og i salt.

Lidt senere kommer der brændenælder og døvnælder. De små skud er rigtig gode som substans i salt. De smager ikke af så meget, men de giver god fylde og en fyldig smag.

I maj kommer der masser af mælkebøtter, hvor blomsterne kan bruges (kun den gule del). Blomsterne plukkes, de gule blomsterblade klippes af og resten af blomsterhovedet kasseres. Det hvide i blomsterhovedet er bittert og vil give en bitter eller harsk smag i saltet.
På samme tidspunkt findes der masser af ramsløg i skoven. Her kan både blade og blomster bruges. Blomsterne har en meget finere smag og er ikke så intense som bladene. Ligeledes er birke- og bøgeblade også velegnede at bruge i maj, hvor de friske skud plukkes.

Læg også mærke til de forskellige bærbuske, når de begynder at skyde med blade. Ribs, solbær, hindbær, stikkelsbær og brombær. Deres små friske skud smager lidt syrligt og friskt.

Granskud er der masser af helt frem til maj. Brug kun de friske skud, hvor stilken stadig er grøn. Næsten alle granskud kan bruges. Hvis du er i tvivl, så tag et skud og tyg på det. Hvis det smager friskt og lidt citronagtigt, så bare gå i gang. Der, hvor du har plukket granskud, sætter træet turbo på, og efter en uge er der nye skud på grenen igen.

Bemærk! Gran kan IKKE tørres. Jo, det kan, men det smager rædselsfuldt. Som at sætte tænderne i det gamle juletræ et kvarter før nytårsaften. Mon der findes andre end mig, der har gjort dét?

I køkkenhaven vokser der ofte sødskærm, løvstikke, kvan og purløg. Pluk kun de friskeste skud til saltet. Hvis de vokser sig store, og bladene bliver træede og bitre, så beskær dem og giv dem økologisk gødning. Vand dem godt, hvis det ikke regner. Så kommer der hurtigt nye skud, som du kan bruge til madlavning. Hvis du er så heldig at have høns, så er de meget glade for de afskårne blade, som de omsætter til dejlige æg allerede dagen efter.

FREMGANGSMÅDE

Når du har plukket krydderurterne, kan du putte du dem i fryseposer og fryse dem. Når du mener at have nok af de forskellige urter til salt, tager du dem op af fryseren og tør dem op hen over en nat eller dag. Hak dem groft og kom dem så i en blender og blend dem, til de næsten er blevet til grød. Kom kun få urter af gangen i blenderen, så de ikke mases, men blendes godt.

Hvis urterne væsker meget efter de er blendet, så læg dem på en bradepande og lad dem tørre i 5-10 timer.

Bland så saltet i. Brug dit yndlingssalt. Jeg bruger som oftest fransk havsalt, islandsk flagesalt eller Læsø salt. Alt efter pengepung, smag og lejlighed.

Blandingsforholdet mellem salt og krydderurter er altid en smagssag. Her kan jeg ikke anbefale nogen noget. Dog skal du ikke bruge for meget salt i forhold til mængden af krydderurter; det, mener jeg, er synd. Dels fordi urterne på denne måde ikke kommer ordentligt til deres ret, og dels fordi det er ærgerligt i forhold til det arbejde, du trods alt har gjort med at sanke urterne og tilberede dit urtesalt.

Så er dit salt klar og du kan du glæde dig til at drysse dit eget hjemmelavede urtesalt på fx et blødkogt æg.

Prøv dig frem til det, du bedst kan lide. Skriv det evt. ned og brug så disse urter igen til næste forår, når alting begynder at vokse på ny, dit gamle krydderurtesalt for længst er spist op, og der kun er længslen efter noget nyt tilbage.

Gunnar Páll Gunnarsson