Stillevandring i Lejres historiske landskab – 17 juni

“Det gamle sagn fortæller, at Odin sendte Kong Skjold til danerne, så han kunne blive deres første konge. Kong Skjold ankom som spæd helt alene på et tomt skib. Skibet landede ved Lejre, der blev det danske riges første kongesæde.”
Skibssætningerne ligger på et næs mellem 2 åer og det er her netop her, vi holder til dagen igennem.
Foto: Hans Ole Madsen, Lejre Kommune, ‘Vores Sted’.

Stillevandring i Lejres historiske landskaber  

Giv dig selv en eftermiddag i naturen med ro og nærvær guidet af mindfulnessinstruktør og stresscoach Natalina Gabriel.

Slip tankemyldret, sluk telefonen og tag med på stillevandring i de historiske landskaber ved Gl. Lejre søndag den 17. juni kl. 13.30 – 16.30.

Nærvær og mindfulness
Blot at vandre stille rundt, sanse og mærke naturen, dufte røgen fra et bål, lytte til en bi eller bækkens rislen åbner krop og sanser op. Gående naturmeditation og guidede nærværsøvelser giver dig et stille indre rum, som klarer hjernen og lader dig op. Du får en kropslig erfaring med dig af dyb ro og glæde, som du senere kan vende tilbage til i en travl hverdag.  Turen guides af mindfulness og stresscoach Natalina Gabriel, der er indehaver af MindfulMoment og til dagligt arbejder som stress-coach og mindfulness instruktør.
Der bliver serveret lette smagsprøver ved bålet, som vækker smagssanserne og fylder en smule i maven.

Landskabet og historien 
I det naturskønne landskab ved Gl. Lejre havde sagnkongerne, der grundlagde det danske rige, hjemme. Et bakket landskab med marker og græsenge, små søer og åløb, hvor mennesket har boet i årtusinder i pagt med naturen. Og landskabet vidner herom den dag i dag. Mandshøje granitsten sat op i formation som et skib. Græsklædte gravhøje, stier, vilde urter og gamle lægeplanter er fortidens hilsner til det opmærksomme nutidsmenneske.

Sørg for gode sko at gå i, evt. vandrestøvler, tøj til vejret, noget at sidde på og lille rygsæk til fornødenheder som fx ekstra mad og drikke.

Arrangeret af Yduns i samarbejde med Mindful Moment

PRAKTISK 

    • Mødested
      Parkeringspladsen ved Lejre Museum, Orehøjvej 4B, 4320 Lejre,
      den 17. juni kl. 13.30 – 16.30
    • Pris
      375 kr.
    • BILLETTER
      Køb din billet  her
      – eller skriv til info@yduns.dk og aftal, hvordan du betaler via bankoverførsel.
    • Offentlig transport
      Tog fra KBH H til Lejre st.  
      Afg. 12.26, ank. 13:00 Lejre St. (34 min.). Herfra er der 20 minutters gang til Lejre Museum eller man kan tage bus 233 fra Lejre Station til Ledreborg Allé og gå de sidste ca. 10 min.
      Bus fra Roskilde til Lejre Museum
      Bus 207 går fra Roskilde Stationscenter kl. 12:32 og kører den smukke vej over Boserup til Lejre Museum med ankomst 13.06.
    • Kort over området
      Download Naturstyrelsens folder med kort over området her
    • Se en lille film fra området
      Lige præcis dette område bliver portrætteret i en lille film, som en del af præsentationen for de 50 mest unikke steder i Danmark, der er en smuttur værd. På smutturen.dk kan man se en lille film, der viser landskabet netop der, hvor vi skal på stillevandring. Se den her
  • Lidt om Gl. Lejre og områdets historie
    Læs mere her

 

OM ARRANGØRERNE

Natalina Gabriel
er indehaver af Mindful Moment. Hun arbejder til dagligt som coach og underviser. Siden 2010 har hun undervist i mindfulness med udgangspunkt i forskningsbaserede metoder. Hun har mange års erfaring i arbejdet med stresshåndtering og rådgivning om stress for både private og virksomheder. Læs mere om Natalina på www.natalinagabriel.dk.

Kirsten Løffler Reich står bag bureauet Yduns, der arrangerer ture og oplevelser i Lejre og omegn med afsæt i natur, kulturhistorie og lokalt madhåndværk. Læs mere om Kirsten og Yduns her på www.yduns.dk

 

***

***